Ophørssalg - Restlager - Juleting
Almindelig oprydning på værkstedet. Beslutninger og fravalg træffes. Jeg har taget mange beslutninger og virkelig tænkt store tanker,
“vil-vil ikke” og er endt med at fravælge “det meste”.
Det vil sige en hel del på smykkesiden. Bl. a. armbånd, en del halskæder og med tiden vil der dukke fine ting og sager op under denne kategori. Og bare rolig, for der ligger en pæn del i mit værksteds skabe og skuffer, ikke så meget af de enkelte dele, men en hel del af mange fine, sjove eller spøjse komponenter. Måske er der lige det du går og leder efter og som jeg havde glemt jeg havde og så blir’ det endda til favorable priser.
Men det tager tid, at fotografere, tælle op og få tingene arrangeret, så det kan blive et oprydningssalg over laaaang tid.
Og hvad skal al den oprydning så ende med, ja det kan ende med tom hyldeplads på værkstedets lager. Selvom det er tvivlsomt. Men lige præsist hvad der kommer istedet, ja, det afhænger af tiden der kommer.
Men hold øje med kategorien “Ophørsudsalg-Restlager-Juleting –
gaveideer”, der kommer helt sikkert noget som kunne interessere.
Hilsen Mette Baasch.